d. 27-29 marts. 2026 – Byg din egen medicintromme af råt skind
Velkommen til 3 dages trommebygnings workshop i Norden
Du skal bygge din egen medicintromme direkte fra dyret af et råt skind. Vi arbejder med dådyr, rådyr, hjort, men andet skind kan forekomme. Eks. Ged eller okse.
Håndtrommerne er af størrelser 36, 40 og 45 cm i diameter. Du vælger rammen første dag af kurset hvor vi indvier dem til jeres individuelle medicin.
Løft din energi, din indre ild ved at skabe din egen medicintromme. Din medicintrommens visdom kalder dig hjem i et dybere lag, som du kun selv forstår, når du står med den i hænderne og lyder dens kalden.
Medicintrommen er et dybt værktøj, hvor vi gennem lydhealing og frekvensforstærker, kan opnå en dybere bevidsthed – en dybere grounding.
Oplev transformation.!!! Bliv renset og transformeret til at følge hjertevejen.

Praktisk:
Kursus afholdes i Munkerup på adresse: Munkerup Strandvej 32, 3120 dronningmølle.
Dato: Fredag d. 27 Marts kl. 11.00 – søndag d. 29 Marts kl. 13.00
5 deltagere
Depositum: 2800kr ved tilmelding. Pris: 3800kr. Beløbet for kurset kan opdeles i to rater. Betales til Danske bank på konto 3409 12880510.
Kursus Inkluderer:
Samtale inden kursusstart, hvor vi går på opdagelse i din medicin – det er din medicin der skal føres ind i trommen og derfor finder vi frem til din medicin, din kraft og forestilling om hvordan trommen skal se ud. Spørgsmål som:
- Hvad vil du personligt gerne hjælpes i/styrkes i?
- Har du et tema?¨
Supervision, undervisning i medicintrommens kraft og bygning, proces, indvielsesceremoni, skind, ramme og andet materiale til trommen, æteriske olier til spray og trommerejse.
Egen Tromme med skind af okse eller dådyr. I størrelser 36, 40, 45 cm i diameter.
Trommestik
Morgenmad stilles frem mellem 8-9 – frokost stilles frem mellem 12-13 ca. Aftensmad fra 19.
Overnatningsmulighed enten i telt eller i anneks.
Forplejning af snacks under hele kurset, hjemmelavet urtete, kaffe og ceremoniel kakao.


Medbring:
- Forklæde
- Kniv – god kniv til skindrens
- Krystal eller andet helligt for dig, du vil lægge i trommerammen eller håndtag.
- Eget sengetøj (sovepose) hvis du sover i telt.
Husk – praktisk tøj (efter årstiden) med tøj der må blive snavset og dufte af dyr – skindet har sin egen helt særlige duft.
Trommepleje:
– Tilkøb en sprayflaske af æterisk olieblanding, til efterfølgende trommepleje for 222kr. Mix din egen olie imellem dufte lavendel, bergamotte og rosmarin.
Dagene kommer til at være proces orienteret og intuitive, da det tager forskellig tid og rense og klargøre skindet osv. men alligevel styret af en agenda. Vi har en plan.
Dagsplan:
Dag 1:
Velkomst – indlogering af deltagere.
Runde og te.
MedicinTrommens visdom – valg af ramme, påkaldelse af jeres medicin og indvielse af jeres bønner og kraft lægges i rammen.
Frokost.
Gåtur til havet og egen proces med rammen. – tingfind alt hvad der kalder til trommen eller trommestik. (Pluk til naturte).
Indvielsesceremoni af rammen – alle de fire verdenshjørner og nulpunktsenergi. Vindenes kraft og påkaldelse.
Pause
Posen med skind vælges. Skindet takker vi og der lægges bønner og tanker.
Skindet skal renses og trommen bygges. Imens røgelse til bønner. Fortælling om hvor vigtigt det er at lægge sine intentioner ned i bønnerne til hvad trommen skal kunne give dig og andre.
Fælles aftensmad og afslutning af dagen
Dag 2:
Til havet og rense skinnet. Kom hjem i lys og kærlighed. Fred i det indre. Trommen er en gave til moder jord.
Trommen Fødes – bygges færdigt, pyntes, skrive i ramme (brænde) og sættes håndtag på. Kreative arbejde.
Trommen pakkes ind i dåbskjole og hænges til tørre.
Frokost
Trommestik laves.
Finpuds og kreativt arbejde
Fælles aftensmad og afslutning af dagen
Dag 3:
Godmorgen til trommerne
Finish – noget der mangler på trommen. + trommestik. (Formiddag).
Pause – mad
Indvielsesceremoni af jeres nye trommer med bål og trommerejse.
Undervisning af hvordan de skal plejes og hvad der kan ske under fugtigt vejr osv. Lave sin egen spray til trommen.
Afvikling kl. 13.
Afsked kl. 14.
Dyret har ofret sig. Ofret sig til at hjælpe med at skabe fred på jord. Fra det højeste gode til dig og fra det højeste gode til alle.

Skriv et svar