Velkommen til min side.
Mit navn er Katrine Thejll-Møller Engelgaar.
Jeg er uddannet fysioterapeut fra 2014. Før min uddannelse som fysioterapeut, har jeg arbejdet indenfor sundhedsfeltet siden 2008 som massør, træner i taekwondo og personlig træning i forskellige klinikker. Jeg har stor træningserfaring, da jeg har været træner siden jeg var 16 år.
Efter min uddannelse som fysioterapeut, har jeg arbejdet selvstændigt på to klinikker, indtil jeg besluttede mig for at starte mit eget firma og arbejde hjemmefra.
Jeg bor i ældre renoveret villa sammen med min mand Mark og har to dejlige piger på 2 og 5 år.
Igennem de sidste par år, har jeg gennemgået en mental rejse. Jeg har fået øjnene op for, hvad der er vigtigt for mig, mit liv og min families. Og er i fællesskab med min mand begyndt, at ændre vores liv, fra at have været meget styret af samfundet, til at have fundet vores egen lille vej der fungerer for os. Det gik op for mig, at jeg følte mig styret af andres normer og præferencer i stedet for, at gå efter mine egne ønsker og behov.
Vi har gennemgået vores liv både med hvad vi spiser, vores økonomi, arbejde og hvordan vi vælger at have vores hverdag.
Hvad har vi så ændret?:
Vores mad:
I dag lever vi plantebaseret – for det meste, men er ikke hysterisk omkring det når man er på besøg hos andre og vores børn er stadig under tilvænning. Vi har fundet ud af hvad sund mad rent faktisk betyder for vores krop, nemlig at man via kosten kan forebygge diverse sygdomme, undgå diverse kropslige irritationer og inflammationer i kroppen.
Havedyrkeri:
Vi er begyndt at dyrke vores egen mad med køkkenhave, æbletræer, pærertræer, bærbuske og krydderurter. Til næste forår er vores plan at leve delvist selvforsynende og i hvertfald udelukkende leve af vores egne grøntsager i sommerhalvåret. Dette gør vi af to årsager, nemlig at vi ved hvad der er i vores egne grøntsager, men også at det er en mere klimavenlig metode som jeg mener alle bør gøre noget mere ud af.
Økonomi og forbrug:
Vi har ændret vores syn på økonomi markant. Vi er gået fra en holdning om mere er bedre, til en “synes vi” fornuftig holdning til hvad vi har behov for. Vi har ikke behov for nyt tøj hele tiden, at bare øsle rundt med penge til diverse æggekogere og nye smarte møbler. For hvad er egentlig smart når det kommer til økonomi? Vi arbejder 37 timer om ugen fordi der er nogle der synes vi skal arbejde lige 37 timer, vi tjener en månedsløn og halser efter en lønforholdelse, så vi kan bruge flere penge, købe flere ubrugelige ting der kan få os til blive lykkelige – tror vi. Jeg ville så mene, at lykke mere er den tid vi bruger på vores familie og venner, vores interesser og vores benyttelse af indlæringsevne. Jeg, eller vi har valgt et liv, hvor vi ikke arbejder 37 timer, men at arbejde de timer der er nok til, at vi kan betale vores regninger, så vi har tiden til at lege med vores børn, lære at spille klaver, at løbe en tur når vi har lyst eller, at tage på spontan miniferie med dem der giver os værdi og lykke. Det synes vi er smart økonomi!
Men hvad kan man gøre for at have mere rådighed over ens penge? Simpelthen at gennemgå ens indkomst og udgifter og finde ud af hvad man ikke har behov for. Prøv at spar på tøjkøb, usund mad og take-away, cigaretter, dyre ansigtscremer, men forsøg i stedet at gå i genbrugsbutikker, lav din egen cremer, vaskesæbe og lav en madplan så du kun køber det du har behov for. Det er selvfølgelig kun lidt af det vi har ændret, men det bliver til mange penge i sidste ende hvis man tæller efter. En sidegevinst ved alt det her besparelse, bliver jeg jo også lige nødt til at nævne her, nemlig – KLIMAET! Vi bliver nødt til at forbedre vores indkøbsvaner for at skåne vores planet.
Nå men det var lidt om mig og hvad jeg står for som person. Jeg vil blot fremhæve, at jeg ikke blot arbejder mindre for at højne familien, men også fordi, at jeg har fundet ud af, at jeg kan give mine patienter mere værdi og energi når jeg ikke har 10 patienter på en dag. Så når du kommer til mig vil du møde en kvinde, der vil det bedste for dig, og at lære dig hvordan DU passer bedre på dig selv.
De bedste hilsener
Katrine
Husk at du selv bestemmer dit liv! der er ikke nogle der skal bestemme hvordan DU har det bedst, eller hvordan DU skal føre dit eget liv.